Metroselskabet værner om alle dem, der arbejder på vores anlægsprojekter og i driften af metroen. Arbejdet med at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår har høj strategisk betydning og prioritet hos ledelsen – og det er en central del af vores samlede samfundsansvar. I denne stilling kommer du ind i kernen af Metroselskabets indsats på arbejdsmarkedsområdet, og du får mulighed for at gøre en reel forskel på området.
Ordnede løn- og arbejdsvilkår kræver mere end krav i en kontrakt. Som fagchef i Metroselskabet følger du op på, at kravene bliver overholdt på metroens anlægsprojekter og i driften samt i dialog med arbejdsmarkedets parter. Du kombinerer din viden om arbejdsmarkedsområdet med kontrol, konstruktiv dialog og samarbejde – fra besøg på byggepladserne til beslutningsoplæg til direktion og bestyrelse.
Om jobbet
Du bliver en del af team Industrial Relations, der arbejder med social bæredygtighed i Metroselskabet. Her får du det faglige ansvar for arbejdsmarkedsområdet og lærlingeindsatsen. Du skal bidrage til at sikre, at entreprenører og driftsoperatører lever op til Metroselskabets krav til løn- og arbejdsvilkår.
I rollen skal du kunne holde fast i kontraktkravene og samtidig skabe et konstruktivt samarbejde med de parter, der skal efterleve demDu kommer tæt på byggepladserne og samarbejder med entreprenører, driftsoperatører og andre eksterne parter om opfølgning herunder tæt dialog arbejdsmarkedets parter.
Internt arbejder du sammen med kolleger inden for anlæg, drift, indkøb og jura. Du bringer din arbejdsmarkedsfaglige viden i spil på tværs af Metroselskabet og omsætter den til kontraktopfølgning, analyser og et solidt grundlag for ledelsens beslutninger.
Som fagchef har du det faglige ansvar for området, mens teamchefen har ansvar for teamets samlede prioritering og personaleledelse.
Dine opgaver
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Om dig
Du har solidt kendskab til arbejdsmarkedsområdet, og kan bruge din viden i både kontraktopfølgning og dialog med samarbejdspartnere. Du kan skabe overblik over komplekse problemstillinger og formidle dem klart, så andre kan handle på dem.
Vi lægger især vægt på, at du:
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, dit CV og eventuelle relevante bilag senest torsdag d. 12. november.
Vi forventer at afholde samtaler i hhv. uge 47 & 48. Startdato vil være pr. 1 januar, 2027.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamchef Johan Storgaard på telefon 72 42 46 46 eller enhedschef Margot Brabrand på telefon 72 42 45 14.
I Metroselskabet ser vi forskellighed som en styrke, der bidrager til selskabets innovative opgaveløsning og fortsatte udvikling. Metroselskabet er en mangfoldig arbejdsplads med mange nationaliteter og faglige profiler repræsenteret, og vi arbejder løbende med at styrke inklusion, tilhørsforhold og sammenhængskraft blandt ansatte i selskabet. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.
I Metroselskabet bliver du del af en organisation, hvor du og dine 400 kolleger løser en opgave med stor betydning: At levere metro i verdensklasse, nu og for de næste mange generationer. Det er en opgave, der forpligter. Du kommer til at løse komplekse opgaver i et fagligt fællesskab med gode kolleger og ledere, der skaber gode rammer for nytænkning. Fra første dag får du indflydelse, når du byder ind med nye ideer og er med til at tage ansvar for, at vi lykkes. Vil du vide mere om at arbejde i Metroselskabet og se vores andre ledige stillinger, så tjek vores hjemmeside her.
Læs mere på metroselskabet.dk og dinletbane.dk