Erfaren proceskonsulent til transformative teknologiprojekter | Metroselskabet
Ser du processer alle vegne – både dem, der er der, og dem, der mangler – og har du lyst til at bringe din procesviden i spil i Metroselskabets digitale transformation?
Om rollen
Vi har brug for at supplere vores dygtige hold af konsulenter, som udgør kernen i Metroselskabets digitale transformation. Som proceskonsulent får du ansvaret for at kortlægge, analysere og designe processer i tæt samarbejde med procesejerne. Du formår at skabe den rette balance mellem nutidens situation, de strategiske mål og de teknologiske muligheder. Samtidig kan du facilitere forandring og nye måder at arbejder på, i et selskab der er under udvikling.
Du bliver en del af et team af 15 erfarne profiler med forskellige baggrunde som projektledere og management- og digitaliseringskonsulenter. Teamet løfter en bred vifte af opgaver indenfor forretningsudvikling og den strategisk forankrede udvikling og mobilisering af ny teknologi. Dette gælder også udviklingen af Metroselskabets AI dagsorden.
Din opgave
- Kortlægge, analysere og designe nye processer i vores digitaliserings- og teknologiprojekter
- Bidrage til flere forskellige projekter med at designe, dokumentere og implementere processer i tæt samarbejde med de øvrige specialister inden for behovsafdækning, change og teknologi, som sammen arbejder på at opnå projektets mål
- Facilitere workshops med procesejere og interessenter, hvor I sammen går fra nuværende til fremtidig proces – og omsætte det til retning teamet kan bygge videre på
- Rådgive projektledere og procesejere om valg af metode og tilgang, så procesarbejdet matcher projektets kompleksitet og fremdrift.
Din profil
Vi leder efter dig der har øje for processer i mange sammenhænge og kan omsætte din viden til værdi i vores digitaliserings- og teknologiprojekter. Du forventes at kunne skabe et overblik over det forestående arbejde og hurtigt være i stand til at dokumentere de nye processer, der skal implementeres.
- Erfaren proceskonsulent: Du er en erfaren proceskonsulent der har dokumenteret erfaring med procesudvikling i større projekter eller organisationer. Du har procesanalyseværktøjerne i orden og vælger tilgangen efter udfordringen og kundens behov – ikke efter dogmer.
- Transformation i øjenhøjde: Du motiveres af løsninger, som skaber værdi for mange mennesker, og du ved, at din indsats er en af mange byggesten i Metroselskabets transformation. Ydmyghed og målrettethed går hånd i hånd
- Dygtig kommunikatør: Du formidler effektivt og engageret om processer og skaber tryghed blandt kolleger og ledelse – både på dansk og engelsk.
- Facilitator: Du er dygtig til at facilitere og kan skabe energi, engagement og resultater i både de daglige møder og i de lange seje workshops. Din facilitering afspejler din forståelse af at resultater ikke må dikteres af dem, der råber højest.
- Human first: Du forstår og har erfaring med at de bedste resultater i procesudvikling skabes gennem samarbejdende mennesker.
Hvorfor vælge os?
I Metroselskabet arbejder vi for et af Hovedstadsområdets mest markante samfundsformål: At binde København sammen og gøre byen grønnere. Det mærker du konkret i tre ting:
- Frihed til at handle og lære: Vi stoler på din og teamets dømmekraft, og hos os er det trygt at eksperimentere og lære af fejl undervejs.
- Initiativ og handlefrihed: Du får indflydelse på retningen fra første dag – vi prøver nye opgaver af og udvikler os undervejs frem for at vente på det endelige svar
- Fleksibilitet og balance: Stor frihed til at tilrettelægge din hverdag – dine resultater og dit velbefindende prioriteres lige højt.
Transparens og gode relationer er fundamentet for alt, hvad vi gør.
Ansøgning
Vi ønsker at forstå din vision gennem konkrete resultater. Vedlæg derfor et bilag (max 2 sider), hvor du beskriver eller illustrerer et større procesarbejde som du har gennemført og hvor du fortæller om projektets udfordringer og reflekterer over de tiltag du arbejdede med for at bringe projektet i mål.
Ansøgningsfrist: 4. september 2026
Spørgsmål? Kontakt Teamchef for Development Jakob Stenum Poulsen på jsp@m.dk / 2374 3063.
I Metroselskabet ser vi forskellighed som en styrke, der bidrager til selskabets innovative opgaveløsning og fortsatte udvikling. Metroselskabet er en mangfoldig arbejdsplads med mange nationaliteter og faglige profiler repræsenteret, og vi arbejder løbende med at styrke inklusion, tilhørsforhold og sammenhængskraft blandt ansatte i selskabet. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.
I Metroselskabet bliver du del af en organisation, hvor du og dine 400 kolleger løser en opgave med stor betydning: At levere metro i verdensklasse, nu og for de næste mange generationer. Det er en opgave, der forpligter. Du kommer til at løse komplekse opgaver i et fagligt fællesskab med gode kolleger og ledere, der skaber gode rammer for nytænkning. Fra første dag får du indflydelse, når du byder ind med nye ideer og er med til at tage ansvar for, at vi lykkes. Vil du vide mere om at arbejde i Metroselskabet og se vores andre ledige stillinger, så tjek vores hjemmeside her.