SoMe & Content-student til Metroen
Er du fuld af gode idéer og lynhurtig på tasterne? Elsker du Metroen og København? Og sætter du en ære i at få det visuelle til at spille? Så er du måske vores nye SoMe & Content magiker
I Metroselskabets SoMe- og presseteam skaber vi flot, underholdende og, til tider, viralt content om Metroen, vores kunder og naturligvis verdens bedste by – København. Vi leder efter en kreativ og visuelt stærk student, som er klar til at joine os på denne spændende rejse og tage Metroens SoMe-game til next level
Vi har brug for dig, der:
- Ved hvad der rør sig på både de store platforme og lokalt i byen
- Har øje for godt design og grafisk lækkerhed – måske kan du allerede arbejde i Canva & Photoshop?
- Er lynhurtig på tasterne og kan formulere en fængende caption, der connecter med vores følgere – kan du trolle trolls på Facebook er der pluspoint
- Har erfaring med eller mod på at stå både foran og bag kameraet
- Er kreativ, udadvendt og altid klar på en ny idé
- Har mere end et år tilbage af dit studie
Hvad får du hos os?
- Frihed til at lege med content, eksperimentere og skabe unikt indhold
- Fleksible arbejdstider (ca. 15 timer om ugen fordelt på 2 dage på kontoret) arrangeret omkring dine studier
- Et team, der elsker sjov, kreativitet og god stemning
- En unik chance for at udvikle dine færdigheder inden for sociale medier og kommunikation
Lyder det spændende? Så skal du helt sikkert søge jobbet hos os
Sådan søger du…
Vis os, hvad du kan, hvem du er, og hvorfor du skal til samtale med en video, en grafik, et billede, en præsentation, en dans – you decide! Send din kreative ansøgning afsted hurtigst muligt og senest den 27. april 2025.
For spørgsmål, kontakt Rasmus Pazdecki, Redaktør for Sociale Medier: 72 42 47 56 eller mail: rpa@m.dk
I Metroselskabet og Hovedstadens Letbane bliver du del af en organisation, hvor du og dine 350 kolleger løser en opgave med stor betydning: At levere metro og letbane i verdensklasse, nu og for de næste mange generationer. Det er en opgave, der forpligter. Du kommer til at løse komplekse opgaver i et fagligt fællesskab med gode kolleger og ledere, der skaber gode rammer for nytænkning. Fra første dag får du indflydelse, når du byder ind med nye ideer og er med til at tage ansvar for, at vi lykkes. Vil du vide mere om at arbejde i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane og se vores andre ledige stillinger, så tjek m.dk/job