Metroselskabet søger med tiltrædelse 1. september 2025 en byudviklingskoordinator i et barselsvikariat, der vil være med til at understøtte byudviklingen omkring metroen og letbanen.
Om os
Team Eksterne Byprojekter består af syv medarbejdere og to studentermedhjælpere, og er en del af enheden Arealer, Rettigheder og Eksterne Byprojekter. Enheden består i alt af 17 medarbejdere, der arbejder i krydsfeltet mellem borgernære bekymringer og større infrastrukturaftaler. Opgaverne spænder bredt fra ekspropriation over naboret til aftaler, håndtering af grænsefladeprojekter og lovfortolkning.
Om stillingen
Metroens udbygning i København og letbanen langs Ring 3 er med til at skabe et positivt samspil mellem kollektiv infrastruktur og byudvikling. Som byudviklingskoordinator i team Eksterne Byprojekter er du med til at sikre, at en stabil og sikker drift af metro og letbane går hånd i hånd med de mange byudviklingsprojekter, der i øjeblikket finder sted omkring vores linjer. Du bliver en del af et team, der ikke blot beskytter infrastrukturen, men også bidrager positivt til byudviklingsprojekter tæt på metroen og letbanen.
Du får mulighed for at arbejde med både små og store byudviklingsprojekter – fra idéfase til gennemførelse af færdigt byggeri. Opgaverne løses i tæt dialog og samarbejde med eksterne bygherrer, kolleger på tværs af organisationen og driftsoperatøren. Arbejdet indebærer blandt andet forhåndsdialog med udviklere og deltagelse i eksterne møder samt generel interessenthåndtering.
Din profil
Du er struktureret, har en systematisk tilgang til dit arbejde og trives med at sætte dig ind i tekniske problemstillinger. Du har viden om eller interesse for lokalplaner, byggesager og processerne omkring byudvikling.
Du er kommunikativt stærk og værdsætter bredt samarbejde, hvor du er med til at skabe et tillidsfuldt klima for drøftelser på tværs af fagligheder. Du tager initiativ for at sikre fremdrift i opgaverne, overholdelse af deadlines og skaber resultater.
Vi forestiller os, at du:
Vi tilbyder
Et meningsfuldt job med stor samfundsmæssig betydning – og mulighed for at præge udviklingen af hovedstadsområdet. Du bliver en del af en organisation, hvor samarbejde og faglighed går hånd i hånd, og hvor der er tæt kobling mellem teknik og byudvikling.
Interesseret?
Ansøgningsfristen er søndag den 22. juni 2025, men vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder David Thisted på tlf. 72 42 46 55.
In The Copenhagen Metro and Greater Copenhagen Light Rail you become part of an organization where you and your 350 colleagues solve a task of great importance: to deliver world-class metro and light rail, now and for the next many generations. It is a task that obliges. You will solve complex tasks in a professional community with good colleagues and managers who create good frameworks for innovative thinking. From day one, you'll make an impact as you bring in new ideas and take responsibility for our success. If you want to know more about working in The Copenhagen Metro and Greater Copenhagen Light Rail and see our other vacancies, then check our job site in English or in Danish
Læs mere på m.dk og dinletbane.dk