Har du lyst til at blive en del af et ambitiøst marketingteam, hvor du får mulighed for at få erfaring med flere typer af digital kommunikation? Vi søger en studentermedhjælper, som vil støtte vores website-ansvarlige i arbejdet med udvikling og vedligeholdelse af Metroens hjemmesider: metroselskabet.dk, m.dk og dinletbane.dk.
Som studentermedhjælper vil du få et stort ansvar og din primære opgave vil være at redigere eksisterende indhold, oprette nye indholdssider til kampagner eller andre aktiviteter og sikre, at vi leverer den bedste brugeroplevelse. Du vil arbejde tæt sammen med et stærkt team, som deler ideer og sparring, og du vil få praktisk erfaring med at udvikle digitale løsninger til både Metroens rejsende og samarbejdspartnere.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
Om dig:
Du bliver en del af et stærkt team i Kommunikation og Markedsføring, hvor du vil arbejde tæt sammen med 25 dygtige kollegaer, der arbejder med intern og ekstern kommunikation om Metroen og de store anlægsprojekter. Du vil få mulighed for at arbejde på tværs af både enheden og resten af virksomheden.
Er du klar til at tage ansvar, udvikle dine digitale færdigheder og blive en del af et stærkt fællesskab? Så send din ansøgning allerede i dag! Vi vurderer kandidater løbende, og ansøgningsfristen er 27. april 2025.
Kontakt:
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Martin Kjelsbak, Senior Web Lead, på telefon +45 72 42 48 45.
Læs mere om os på metroselskabet.dk og Metroen på m.dk.
I Metroselskabet og Hovedstadens Letbane bliver du del af en organisation, hvor du og dine 350 kolleger løser en opgave med stor betydning: At levere metro og letbane i verdensklasse, nu og for de næste mange generationer. Det er en opgave, der forpligter. Du kommer til at løse komplekse opgaver i et fagligt fællesskab med gode kolleger og ledere, der skaber gode rammer for nytænkning. Fra første dag får du indflydelse, når du byder ind med nye ideer og er med til at tage ansvar for, at vi lykkes. Vil du vide mere om at arbejde i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane og se vores andre ledige stillinger, så tjek m.dk/job
Læs mere på m.dk og dinletbane.dk