Studentermedhjælper til Hovedstadens Letbanes kommunikationsteam
Brænder du for sociale medier, digitalt indhold og kommunikation, der gør en forskel i hverdagen? Har du lyst til at kombinere kreativ formidling med data og indsigt – og samtidig være en del af et stort infrastrukturprojekt i København? Så er du måske vores nye studentermedhjælper
Vi leder efter dig, der både kan skabe engagerende indhold og forstå, hvad der virker – og som samtidig trives med at håndtere borgerhenvendelser og hjælpe til med forskellige opgaver i en hverdag, hvor ikke to dage er ens.
Som studentermedhjælper i Hovedstadens Letbanes kommunikations- og marketingteam får du en alsidig rolle, hvor du både arbejder kreativt, analytisk og praktisk. Du bliver en del af et fagligt stærkt team med plads til læring, sparring og nye perspektiver – og din hverdag vil spænde bredt: Du vil arbejde med at analysere og udvikle vores indhold på sociale medier og få hands-on erfaring med at måle og optimere kommunikation på tværs af platforme. Samtidig vil du løbende løse ad hoc-opgaver og hjælpe med at håndtere borgerhenvendelser – herunder indhente svar og sikre god og systematisk opfølgning.
Dine opgaver kan bl.a. være at:
- producere og udvikle digitalt indhold til vores passagerer, fx korte videoer optaget på mobil
- monitorere, analysere og optimere vores indhold på sociale medier – særligt på Metas platforme
- besvare og arkivere borgerhenvendelser i vores systemer i samarbejde med kolleger
- hjælpe med praktiske kommunikationsopgaver i forbindelse med åbningen af hele letbanestrækningen i august
Vi forestiller os, at du:
- er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing, data, medier eller lignende
- interesserer dig for sociale medier og digital kommunikation
- er nysgerrig på data og har lyst til at arbejde med måling og indsigt
- kan formidle budskaber på en kreativ, klar og målgruppetilpasset måde
- trives med en hverdag, der rummer både fordybelse, variation og gentagende opgaver
- har erfaring med analyseværktøjer, SoMe-dashboards eller CMS – det er ikke et krav, men en fordel. Det vigtigste er din lyst til at lære og bidrage.
Praktisk:
Stillingen er på ca. 15 timer om ugen og fleksibel i forhold til dit studie
Der kan efter aftale være behov for, at du enkelte weekender holder øje med kommentarer på sociale medier
Du bliver en del af Kommunikation og Marketing i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Senior kommunikationskonsulent Louise Geismar på tlf. 72 42 48 86 eller
Teamchef Christian Bjerregaard på tlf. 72 42 47 82
Send din ansøgning og dit CV senest 10. maj
Vi forventer, at du kan starte i jobbet i begyndelsen af august.
I Metroselskabet ser vi forskellighed som en styrke, der bidrager til selskabets innovative opgaveløsning og fortsatte udvikling. Metroselskabet er en mangfoldig arbejdsplads med mange nationaliteter og faglige profiler repræsenteret, og vi arbejder løbende med at styrke inklusion, tilhørsforhold og sammenhængskraft blandt ansatte i selskabet. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.
I Metroselskabet bliver du del af en organisation, hvor du og dine 400 kolleger løser en opgave med stor betydning: At levere metro i verdensklasse, nu og for de næste mange generationer. Det er en opgave, der forpligter. Du kommer til at løse komplekse opgaver i et fagligt fællesskab med gode kolleger og ledere, der skaber gode rammer for nytænkning. Fra første dag får du indflydelse, når du byder ind med nye ideer og er med til at tage ansvar for, at vi lykkes. Vil du vide mere om at arbejde i Metroselskabet og se vores andre ledige stillinger, så tjek vores hjemmeside her.